Acharavi er en hyggelig græsk ferieby

Acharavi er en hyggelig græsk ferieby beliggende på Korfus nordkyst. Acharavi ligger ned til en lang, dejlig strand bestående af sand og småsten. Her er mulighed for at leje parasoller og liggestole, og i højsæsonen er her mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Vandet bliver kun langsomt dybt, hvilket gør stranden meget børnevenlig.

Acharavi har et godt udvalg af gode restauranter og små, lokale taverner, hvor du kan nyde stemningen og feriens lækre måltider. Her er også en del barer, hvor der spilles live musik om aftenen. I løbet af ferien kan du også udforske byens butikker, som tæller både dagligvarebutikker og små souvenirbutikker, samt butikker med lokalproducerede varer.

Området omkring Acharavi har et stort udvalg af vandreruter, hvilket giver dig rig mulighed for at nyde den smukke natur omkring byen til fods. Du kan også tage ruten op til Mount Pantokrator, som er Korfus højeste bjerg.

Korfu by, som er øens største by, kan nemt nås med bus fra Acharavi. Her kan du gå på opdagelse i byens historiske fæstninger eller slå dig løs i de hyggelige shoppinggader.

Booking.com